Monthly Archives: April 2015

Skattelovgivningen for fysiske personer sondrer overordnet imellem, om man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, er der rundt omkring i skattelovgivningen indført en række særlige regler, der kan indebære særlige fordele set i forhold til lønmodtagere. En af disse forskelle er, at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at bruge virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsskatteordningen er et regelsæt, der giver den selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at fratrække renteudgifter med samme skatteværdi som andre omkostninger, og hvor den skattepligtige har mulighed for at opspare overskud til en foreløbig beskatning. Skatteyderen skal nemlig opgøre sin indkomst i en virksomhedsindkomst og en privat indkomst. I det omfang et overskud overføres til privatindkomsten, bliver dette behandlet som en hævning og indgår i den almindelige skatteberegning på linje med alle mulige andre udtræk. Bliver overskuddet derimod i virksomheden, kan skatteyderen nøjes med en foreløbig beskatning svarende til selskabsskatteprocenten, p.t. for 2015 på 23,5 %.

FRYNSEGODE

Fri bil er et ofte anvendt frynsegode til aflønning af ansatte. Hvordan det pågældende frynsegode beskattes er nærmere reguleret i en bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4. Opgørelsen af frynsegodets værdi er her skematisk fastlagt og giver sjældent anledning til de helt store udfordringer.

Den skatteretlige praksis, der foreligger omkring fri bil, vedrører derfor sjældent, hvordan man skal opgøre fordelen, men derimod de situationer, hvor en skatteyder bliver fanget af en rådighedsbeskatning, uden vedkommende nødvendigvis har tænkt over det. Ved en rådighedsbeskatning forstås, at en skatteyder beskattes af et frynsegode, uanset om skatteyderen har gjort faktisk brug af godet eller ej. Den blotte mulighed for at kunne bruge frynsegodet er tilstrækkelig.

Som et led i skattereformen for 2012 blev der indført en bestemmelse i ligningslovens § 16 E. Bestemmelsen giver adgang til at gennemføre beskatning af lån fra et selskab til en fysisk person, der har kontrol over selskabet. I skattemæssig henseende er dette ikke et lån, men derimod et beløb, der skal beskattes som løn eller udbytte.

Formålet med denne beskatningsregel er at sikre, at der ikke sker udlån fra selskaber til fysiske personer i større omfang end nødvendigt, uden at det udløser skat.